Interesseret i at blive medlem?

Hvis du er interesseret i at blive medlem til næste sæson, kan du tilmelde dig vores interesseliste. Det koster ikke noget, og så får du besked på mail, så snart vi åbner op for ledige træningspladser i den nye sæson.

Træning for voksne i alle aldre
- og på alle niveauer!

Padel er nemt at komme i gang med – men svært at lægge fra sig igen! Hos Padel Club 9000 tilbyder vi seniortræning til alle voksne fra 20 år og op, uanset om du lige har opdaget sporten, eller du allerede lever med bat i hånden og svedbånd i tasken.

Vores seniortræning er skabt til dig, der gerne vil udvikle dit spil i et positivt og engagerende fællesskab. Vi arbejder målrettet med teknik, bevægelse, taktik og samarbejde på banen – men vi glemmer aldrig, at det også skal være sjovt. Hos os handler det ikke kun om point og præstation, men lige så meget om grin, flow og fællesskab

Vi tilbyder træning på flere niveauer, så du kan føle dig tryg og udfordret – uanset om du er nybegynder eller lettere øvet. Og vores dygtige trænere sørger for, at alle får noget med hjem – både i benene og i hovedet.

Træning hos os er mere end motion – det er en social pause i hverdagen, et frirum og en mulighed for at blive en del af et voksende padelfællesskab midt i Aalborg.

Så pak battet i tasken og medbring dit gode humør – så sørger vi for resten!